Afslutning

- hvor Lejesvendene får has på opgaven

Det er stadig august, mellem 30 og 35 grader og tørt.

Da lejesvendene igen satte fod inde i hulerne var de tomme. Hele goblinne stammen var øjensynlig flygtet - hellere end at stå ansigt til ansigt med disse frygtelige humans med videre. Lejesvendene undersøgte hulerne og fandt en stor hule der var forbundet til resten af hulekomplekset med en dør der var forsvarligt låst - udefra således at goblinnestammen har kunnet holde døren låst.

På døren ind til denne hule var der en ganske grafisk tegning af en stor drage som spyede noget på en lidende goblin, som derefter smeltede. Derfor forberedte gruppen sig godt før de åbnede døren, men de fandt ikke nogen drage - og hullet som dragen kunne være flygtet ud af var for lille til at dragens størrelse kunne matche tegningen.

Dragen havde måtte efterlade en kiste, som gruppen fik lukket op ved at banke på låget indtil det brød sammen. Inde i kisten var fem vadsække - hver indeholdende en magisk mulepose, en magisk madkasse og en magisk drikkedunk. Derudover var der et kort, som ingen umiddelbart kunne oversætte til noget fornuftigt - men det store røde kryds midt på kortet gjorde lejesvendene nysgerrige.

De fandt aldrig nogen forklaring på hvorfor goblinnerne pludseligt var blevet agressive andet end den som de tidligere havde fået: Monstret Noak - ganske givet dragen - havde fået goblinnestammen til at ændre adfærd. Men de tomme goblinnehuler var nok bevis til at få udleveret belønningen.

Det viste sig at den magiske mulepose indeholder foder og vand nok til en hest i en dag, den magiske madkasse kan holde en person ved kosten i en dag og den magiske drikkedunk kan holde en person med vand i en dag. Kortet var der ingen som kunne hjælpe med.

Derfor besluttede gruppen at Spelling Bee skulle prøve at tyde kortet og imens drog alle så til sit. Når Spelling Bee havde tydet kortet skulle han sende bud efter alle. Kortet viste sig yderst vanskelig og Spelling Bee havde også andre ting på programmet. Men en dag cirka 6 år efter at medlemmerne i gruppen gik hver til sit, sendte Spelling Bee endeligt bud efter dem. Han mente at han måske havde fundet svaret - og for at komme til det røde kryds skal de igennem Elsir Vale og op igennem Ormerøg Bjergene

Hvad nu?

I skal igennem Elsir Vale og op i Ormerøg Bjergene